Generalforsamling 30. august 2006

Til stede: 90 stemmeberettigede.
Bestyrelse: Narandi, Malene, Palle
Schaumann: Projektchef; Niels Blom, Sekretær; Ann Beth, Fra Abel: Advokater; Hans - Peter Jørgensen & Rasmus Holbech

Generalforsamlingen startede kl. 17.15 og sluttede kl. 20.15.

Administrator og Advokat; Peter Jakobsen fortalte om, hvad hans arbejdsopgaver i Oxford have ville være, hvis vi ansatte ham.
Der var ingen spørgsmål efter Peters fremlæggelse.

 Hans Peter blev valgt som dirigent.

A.
Kort orientering fra Schaumann om bebyggelsen ved Niels Blom.
Etape 3 forløber planmæssigt. De første flytter ind indenfor 14 dage.
Gennemgang af fællesarealer bliver 14. 9. 2006 kl. 08.30. Nogle fra bestyrelsen deltager.
Kede af at tidsplanerne ikke bliver overholdt. Har derfor hyret konsulenter fra Leif Hansen til at hjælpe KPC BYG A/S med at styre de opgaver de har.
Schaumann holder penge tilbage, for at få KPC BYG A/S til at rykke.
Sætter man andre til at lave projektet færdig, kan man ende i tvister om ansvar.

B. Valg til bestyrelsen.
3 medlemmer + 4 suppleanter mangler.
Lars trak sig fra bestyrelsen i starten af generalforsamlingen. Derfor blev der 1 ekstra plads i bestyrelsen.
Følgende meldte sig til bestyrelsen.

Navn   rolle   etape.
Martin Skibby   Bestyrelsesmedlem/suppleant 3
Anders Langballe   Bestyrelsesmedlem/suppleant  3  Hans Ole Kristensen   Bestyrelsesmedlem/suppleant 3
Marianne Leth  Bestyrelsesmedlem/suppleant 1
Martin Frese    Bestyrelsesmedlem/suppleant 1
Asker Andersen   Bestyrelsesmedlem/suppleant 3
Bent Høegh - Jensen  Bestyrelsesmedlem/suppleant 2  
     

Der blev lavet skriftlig afstemning hvorefter
Martin Skibby, Anders Langballe og Bent Høeg Jensen. Blev valgt ind i bestyrelsen.
De andre er således suppleanter.

C. Vedtægtsændring vedrørende parkeringspladser.
§ 15 ændres således at der bliver tildelt hver bolig i grundejerforeningen en markeret parkeringsplads

77 = for, det er over 2/3 af generalforsamlingen. Men punktet skal op igen på den kommende ekstraordinære generalforsamling idet der ikke var nok grundejere fremmødt til generalforsamlingen, til endeligt at vedtage paragrafændringen.
Imod = 3

D. Vedtægtsændring vedrørende udøvelse af stemmeret på generalforsamlinger.
Bestyrelsen trækker forslaget tilbage idet ordlyden skal ændres til, at man i Oxford Have kan give fuldmagt /stemmeret til naboer ved generalforsamlinger.

E. Bestyrelsen gives bemyndigelse til at udfærdige ordensregler for grundejerforeningens område.

E1. 
Græsslåning og andre støjende aktiviteter såvel indendørs som udendørs skal foregå i følgende tidsrum:
Hverdage mellem kl. 08.00 og kl. 22.00.
Lørdag, søndag og helligdage mellem kl. 10.00 og kl. 18.00.
80 stemte for.
Forslaget blev således vedtaget.

E2.
Udlejning af fælleshus koster 500 pr. døgn, og medlemmet sørger selv for rengøring efter brug. Medlemmet skal afholde omkostninger, såfremt rengøring ikke er sket behørigt, eller der er sket skade på fælleshuset eller inventar. Fælleshuset kan kun udlejes til brug for medlemmer.
64 stemte for
Forslaget blev således vedtaget.

E3
Der afholdes 2 arbejdsdage hvert år henholdsvis placeret lørdag eller søndag, første weekend i maj og lørdag eller søndag i sidste weekend i september. Hver bolig skal deltage, med i hvert fald en´ person til begge arbejdsdage. Såfremt der sker udeblivelse fra en arbejdsdag, betales kr. 500,- pr. bolig til grundejerforeningen.
17 stemmer for.
Forslaget blev således ikke vedtaget.

E4
Der må ikke spilles bold eller lignende op af endegavlene på boligerne.
74 Stemte for.
Forslaget blev således vedtaget

E5.
Der må ikke cykles på stierne foran og imellem husene, dog er det tilladt for mindre børn at cykle imellem husene. Samme regler gælder for scootere, knallerter m.v.
64 Stemte for.
Forslaget blev således vedtaget

E6.
Al beplantning i haverne ved hvert hus må maksimalt være 180 cm. højt.
59 stemte for.
Forslaget blev således vedtaget.

F.
Bestyrelsen er berettiget til at opkræve forholdsmæssig andel til renovation hos de enkelte medlemmer efter fordelingstal
Forslaget blev vedtaget.

G.
Bestyrelsen anmoder om bemyndigelse til at ansætte en administrator til administration af grundejerforeningens forhold.
Forslaget blev vedtaget.

H.
A. LEGEPLADS.
Der er en gruppe mennesker (udenom bestyrelsen) der har undersøgt priser for forskellige legepladser.
Gruppen har således et færdigt naturlegepladsprojekt klart, som de ønsker generalforsamlingens bemyndigelse til at gå videre med.
Projektet der indeholder både en stor legeplads, en indhegnet boldbane samt mindre sanseting på de små fællespladser vil beløbe sig på kr. 500.000,- kr. Idet at Schaumann vil betale alt omkring at få lavet en boldbane; nedgravning, asfaltering, belægning på banen, trådhegn, + de forskellige net. Deres ”gave” også gældende også selvom at legepladsen ikke bliver vedtaget på general-forsamlingen.
Projektet blev ikke vist detaljeret idet det ikke stod til afstemning alene, men under hele det nye budget. Gruppen arbejder videre med henblik på at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling på et senere tidspunkt.

H.2.
Det reviderede budget der er udarbejdet af bestyrelsen jf. vedtægternes § 13
Budgettet blev ikke godkendt af generalforsamlingen. Budget godkendt på generalforsamlingen den 23. januar 2006 er således fortsat gældende.

I. Under eventuelt orienterede bestyrelsen om:
Alle skal respektere at man ikke på nuværende tidspunkt kan bruge skraldespandene til storskrald. Man kan heller ikke smide stort affald ved siden af. Respekter dette.

Der er allerede blevet stjålet et par christianiacykler herude!

Parker ikke foran skraldespandene eller inde i hakket hvor skraldespandene står. Så bliver skraldet ikke hentet.

Der blev foreslået at der oprettes en IT-gruppe i Oxford have. Dem der gerne vil med i en sådan, kan henvende sig til Malene (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Alle skal selv tegne div. husforsikringer, der er ingen fællesforsikringer i Oxford Have. Husk at tegne ekstra rør og stikledningsforsikring).

Referent; Sekretær Narandi Linnebjerg Oxbøll